Zoneterapi er en holistisk tryk teknik på fødderne, som omfatter både krop og sind. Ved zoneterapi helbreder kroppen sig selv og kommer i balance.
Reflekszoner på fødderne har forbindelse til alle dele af kroppen. Der trykkes med specifik trykteknik, hvor der arbejdes med afgrænsede reflekspunkter på fødderne.
Alle kan modtage zoneterapi; dog skal der udvises forsigtighed ved enkelte klienter fx ved diabetes klienter, hjerteklienter, gravide. Jeg modtager ikke klienter med fodsvamp i udbrud. Hvis du har fodvorte, så kom gerne klar neglelak på, inden du kommer til behandling.
Hvis du har en kronisk sygdom eller får lægeordineret medicin, så snak med din læge, om det er okay at du modtager zoneterapibehandling.
Zoneterapi kan bl.a. afhjælpe:
- Fordøjelsesproblemer
- Immunforsvar
- Barnløshed
- Graviditetsgener
- Stress
- Uren hud
- Kolik og mavekneb hos børn
- Søvnbesvær
- Bronkitis
- Allergi
- Hovedpine
- Smerter i f.eks. ryg, nakke, skuldre og meget mere.
Har jeg brug for zoneterapi, når jeg umiddelbart ikke fejler noget?
Du behøver ikke være syg eller have generende symptomer for at få Zoneterapi. Mange vælger Zoneterapi for at opretholde et velfungerende immunforsvar, bibeholde en god fordøjelse eller for at have en rolig og afstresset krop. Man reagerer forskelligt på behandlingen, og zoneterapien giver forskellige resultater, alt afhængig hvem du er. Du skal gå ind i behandlingen med positivt og nysgerrigt sind og med et ønske om at komme i balance i kroppen.
Hvor ofte skal jeg have Zoneterapi?
Det kan være svært at sige, men antallet af behandlinger er afhængig af de problematikker, du kommer med. Nogle gange kan få behandlinger bringe kroppen tilbage i balance, andre gange skal der flere til.
Generelt er det sådan at akutte problematikker ofte behøver færre behandlinger, mens kroniske lidelser kræver flere behandlinger.
Har du en akut lidelse, får du mest ud af behandlingen, hvis du behandles en gang ugentligt. Når du mærker bedring, trapper du ned til hver 14. dag. Det er altid dig som mærker, hvornår du føler dig færdigbehandlet.
Ved forebyggende zoneterapi behandling kan en gang om måneden være passende.
Hvor foregår behandlingen?
Zoneterapien foregår i min hjemme klinik i rolige omgivelser. Jeg har behandling i kælderen (følg skiltet udenfor), så du skal være opmærksom på at du skal ned af trapper. Inden jeg går i gang får du et hurtigt fodbad, imens jeg vil spørge lidt ind til årsagen til, at du er kommet. Bagefter ligger du dig tilrette på briksen. Fødderne og underben varmes op inden den egentlige zoneterapi går i gang. Det er godt at have løse bukser på. Det hele tager ca. en time i alt inkl. ankomst og afgang. Hvis du kommer før tid, bedes du vente i venterummet, til jeg er klar til at hente dig.
Celina Rye Mejlstrup er medlem af Dakobe, der er en brancheforening for alternativ behandler. Du kan læse om Dakobe her
Ørslev Zoneterapi v/Celina Rye Mejlstrup er som zoneterapeut godkendt af Sygesikring Danmark, og det er derfor muligt at få tilskud til behandlingen. Du kan læse mere om reglerne for tilskud til zoneterapi her